|
Havebesøg, hvor vi snakker om jeres
drømme, ønsker og behov, og jeg får udleveret en
beliggenhedsplan af hvordan jeres hus ligger placeret på
grunden, samt hvordan døre og vinduer er placeret i huset.
Sammen ser vi på jeres have og taler om de
muligheder der er i haven, og gennemgår hvad der skal beskæres
eller fjernes.
Vi snakker også om hvad der skal blive for
enhver pris, hvilke panter, buske m.v. der sagtens kan inddrages
i den nye haveplan, men evt. skal flyttes for at komme til deres
ret.
Når jeg er på besøg hos jer, så aftaler vi
hvornår I kan afhente jeres haveplan hos mig, oftest i løbet af
8 dage.
Når I kommer, gennemgår vi jeres have, plante
for plante, taler om hvordan og hvorfor haveplanen er bygget op
som den er i forhold til jeres ønsker. Skulle I ønske at få
noget rettet til her, så er det stadig muligt.
Når I tager af sted med jeres haveplan, så
har jeg altid en kopi liggende af både haveplan og planteliste,
og kan yde jer en gratis telefonservice indtil I er færdige med
jeres haveprojekt.
Haveplanen tegner jeg derhjemme. Selve planen er som
regel tegnet i målestoksforhold 1:100, og på den kan man se hvordan huset ligger på grunden, hvordan
der er lagt eller skal lægges fliser/belægning.
Af tegningen fremgår det også, hvordan træer, buske m.v. er
placeret, og blomstringsfarven fremgår også heraf. Det giver en
dejlig overskuelighed når selve arbejdet i haven skal udføres.
Planteliste er vedlagt, og heraf
fremgår det hvilke planter I har i forvejen, og hvor mange I
skal ud for at købe, samt hvilket nummer planterne har på
tegningen.
Det fremgår også hvilket navn planten har, så
jeg er sikker på, at I får den rigtige højde og farve på
planteskolen.
I OBS feltet står det, hvis en plante kræver
særlige hensyn, eks. surbund, klippes tilbage forår o.s.v.
Er du interesseret, så kontakt havedesigner Anna Hangaard
på tlf. nr. 97 364310.
|